Om Nerja

Nerja ligger ca 60 km øst for Malaga og har lidt over 21.000 indbyggere. Om sommeren 3-dobles antallet at indbyggere.

Oprindelig var Nerja en charmerende lille fiskerlandsby men i dag er det den smukkeste perle hvor hovedindtægten er turisme. Nerja ligger i et fantastisk område på grænsen til Granada, hvor man bl.a. finder Sierra Nevada, et dejligt sted hvor man kan stå på ski om vinteren. En køretur på ca. 1 time fra Nerja.

Nerja ligger også lige ud til Middelhavet med natur, strand, klipper og er en velbevaret hyggelig spansk by.
Nerja nyder godt af milde temperaturer hele året rundt og har i gennemsnit 320 dage med solskin.
Midt i Nerja finder man Balcón de Europa som oprindelig er en gammel fæstning – den er i dag kendt for sin formidable udsigt ud over kysten.

Den gamle by har smukke hvide huse langs smalle, skrånende gader. Nerja har masser af små butikker der sælger tøj, lokal kunst, smykker og lokale råvarer.

Nerja byder på flere hyggelige strande og få km fra Nerja ligger Maro, som er kendt for de smukke drypstenshuler.

I Nerja kan man bruge dagevis på at gå rundt og danne sig indtryk og bare nyde den helt specielle atmosfære som flyder gennem gaderne samt det kæmpe udvalgt af restauranter, cafeer og tapas-barer – pt over 300.

Nerja er også kendt for Rio Chillar, den smukkeste flodvandring som bare skal opleves. Hele turen er på ca 8 km op langs floden og så skal man samme vej tilbage. Der er den smukkeste natur på ruten, små hyggelige laguner man kan bade i og også et stort vandfald. Man skal regne med at bruge 4-5 timer hvis man vil gå hele turen.

NERJA – EN PERLE DER BARE SKAL OPLEVES …..

WE LOVE NERJA